Bålarter, bålmad og dissektion af fisk



Hej fra naturtosserne :) 

Igår startede vi op på valgfaget `Natur og udeliv´, hvor vi skulle lave bålmad med forskellige teknikker. Vi skulle bl.a. bage boller og fladbrød hvor vi selv skulle male kornet. Derefter så skulle vi bage det i hollænderovnen. 

Vi skulle også lave grønsagssuppe med kartofler, forskellige gulerødder, løg, hvidløg og jordskokker som vi selv hentede ude i højbedene. Alt blev snittet og kom ud til bålkomfuret hvor det efterfølgende blev stegt og kogt. I bålkomfuret skulle man huske at holde øje med brændet, da det gik meget hurtigt med at det brændte ud. 

Derudover så skulle vi også dissekere regnbueørreder, studere hvad der var inde i fisken, hvilke indvolde den har og hvordan de indvolde ser ud. Derefter skulle en gruppe tilberede fiskene på forskellige måder. To slags røgning, en i røgovn og en i Kasperrøghat. Derudover også fisk i saltdej direkte over gløderne. 

En gruppe lavede også tærter, som de bagte i hollænderovnen, og til sidst blev der også lavet ost på trangia. 

Da al maden var færdig, fik vi lov til at smage på alle tingene - det smagte virkelig godt. 


Natur hilsner

- Naturtosserne :) 

Kommentarer

Send en kommentar