Udviklingsprojekt - Opgave 1

Opgave 1: Visby Børnehus

1. Undring / problemstilling – Hvad er det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis.

Vi har undret os over, at institutionens udeareal især bålområdet ikke benyttes noget mere og inddrages af pædagogerne i aktiviteter om formiddagen. Vi vil derfor ud fra aktionslæringsmodellen og SMTTE-modellen arbejde på at have mere fokus på naturen gennem forskellige naturfaglige aktiviteter, hvor børnene aktivt er inddraget i deres egen læringsproces og udvikler nogle naturvidenskabelige kompetencer.

SMTTE-modellen:

• Vi vil i vores projekt, gøre brug af SMTTE-modellen. På den måde kan vi nemlig målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere på en overskuelig måde.

De naturvidenskabelige kompetencer:

• I projektet vil vi også gøre brug af de naturvidenskabelige kompetencer, da det er nogle vigtige kundskaber at have for, at tilegne sig viden om natur og naturfænomener.

Naturdannelsens 5 elementer:

• Vi vil også gøre brug af naturdannelsens 5 elementer, så børnene får forskellige relationer til naturen og at deres forhold til naturen styrkes.

2.a Viden - beskrivelse af jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? Anvend de søgeværktøjer I bliver introdukserede til på bibliotekskurset.

Undersøgelsesspørgsmål:

Vi har undret os over, at uderummet i institutionen oftest kun bliver brugt til vild leg, råb og løb og ikke planlagte aktiviteter, som at bruge bålhytten noget mere og lave bålmad samt andre naturfaglige aktiviteter .

Hvordan arbejder Visby børnehus (pædagogerne) med at inddrage naturvidenskabelige kompetencer?

Hvad gør bålmad i/og naturen ved børns trivsel, udvikling og læring?

Hvad siger forskningen om børns læring i naturen?


Naturen er et vidt begreb og kan derfor tolkes på mange måder. I projektet vil vi tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi primært vil have fokus på læreplanstemaet “Natur, udeliv og science”. Ude i naturen kan børn nemlig gøre sig erfaringer med det naturvidenskabelige, og være eksperimenterende. Naturen gør noget godt for børn, da det giver anledning til eksistentielle overvejelser og oplevelser hos børnene. I naturen får børnene mulighed for, at gøre sig erfaringer og udvikle en forståelse for naturen. Naturen er med til at give et særlig rum, hvor børnene kan styrke deres nysgerrighed og aktiv lytning. Derudover så kan det også udvide deltagelsesmulighederne hos børnene, så de bliver blandet på tværs af bla. køn, alder, kultur (Børne-og Socialministeriet, 2018, s. 44).


Udelivet som læringsmiljø, er det åbne og sociale rum, hvor børnene kan få en masse sanseoplevelser, fordybelse, kreativitet og fascination. Derudover giver uderummet også plads til at børnene kan bevæge sig, have vilde og farlige lege. Udelivet giver også børnene nogle oplevelser og legemuligheder i naturen, som gør at de både vil lære sig selv, men også naturen bedre at kende (Børne-og Socialministeriet, 2018, s. 44).

Sciencetilgangen er med til at vægte den undersøgende tilgang, som er med til at åbne en aktiv inddragelse af naturen og dens fænomener. Læringssynet der aktivt inddrager børns eksisterende viden, erfaringen, undren og spørgsmål er et fokus i at forstyrre og udfordre børnenes aktuelle forståelse. Her er læringsmiljøet med til at give børnene muligheder for at kunne danne erfaringer med årsag, virkning og sammenhænge og kan støtte børnene i at kategorisere og systematisere omverdenen (Børne-og Socialministeriet, 2018, s. 44-45).


Vi, som pædagoger skal derfor stille produktive spørgsmål som er åbne og nysgerrige, samt lytte til børnenes undringer og egne spørgsmål. Således, at de inddrages som aktive medskabere af egen læring i projektetet (Ejbye-Ernst, 2019, s. 27). Ligesom John Deweys slogan“learning by doing”, så tilrettelægges det pædagogiske arbejde sådan, så børnene kan lære ved at prøve tingene selv, og danne sine egne erfaringer (Ejbye-Ernst & Stok, 2015,s.43. ;Dewey, 2005, s.202)


I forbindelse med, at vi vil gøre brug af læreplanstemaet “Natur, udeliv og science,”, vil vi også inddrage §11, stk. 1 og stk. 2 i arbejdet og understøtte "(...) at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen” (Bekendtgørelse om seks læreplanstemaer, §11, stk. 1 og 2). Dertil også at “alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden (...)" (Ibid).


I projektet vil vi også gøre brug af bål, bålhytte og bålmad. For mange kan ild være skræmmende men også fascinerende, idet et bål har mange flotte farver og bevæger sig flydende med vinden. Derved vil mange forbinde et bål med hygge og fritid, hvor man kan slappe af og nyde naturen. Det vil ofte være et sted man vender tilbage til, da man har en god oplevelse i naturen (Wohlgemuth, 2004, s.90)


Når man vil lave bål, kræver det både en del samarbejde, viden og tålmodighed. Der er nemlig en del ting, der skal gøres og derfor har alle betydning for den fælles opgave. Når børn bliver inddraget i opgaverne, får de en øget opmærksomhed på det de selv bidrager med, men også mod gruppens medlemmer. Barnet indgår nemlig i et fællesskab med de andre medlemmer. Det, at sidde foran et bål, og kigge ind i flammerne gør, at ens sanser skærpes. Man ser farvespillet i flammerne (synssansen), mærker varmen fra bålet (følesansen) og dufter til røgen(lugtesansen). Hvis man laver mad over bålet som derefter nydes, gør man også brug af smagssansen (Degn & Kryger, 2019, s. 6).


Det, at sidde sammen om et bål, styrker ens sociale udvikling. Her indgår man nemlig i et socialt fællesskab, hvor hvert individ har forskellige deltagelsesformer (Degn & Kryger, 2019, s. 6). Kigger man på Etienne Wenger og Jean Laves teori om praksisfællesskaber, så mener de at læring ikke kun sker som en individuel proces, men i samspil med andre. Ifølge dem, kan man have forskellige positioner i ens deltagelse. Nogle børn kan have en “Legitim perifer deltagelse”, hvor de måske ikke deltager så meget som de andre børn (Nielsen & Tanggaard, 2018, s. 60-61). De holder sig lidt mere i baggrunden. Dette kan bl.a. skyldes, at de er nye på stuen eller yngre. Når barnet har opbygget bedre færdigheder, og flere kompetencer, er de i stand til at komme mere med i fællesskabet og få en “fuld deltagelse” sammen med de andre (Ibid). Aktiviteterne med “Bål” i fokus, er derfor et rigtig godt samlingspunkt, hvor alle kan føle at man hører til, også selvom man har forskellige deltagelsesformer og er forskellige generelt (Degn & Kryger, 2019, s. 6).


Ud fra forskningen i “Betydningen af dagtilbuddets arbejde med børn i naturen” fremhæves der bl.a. at det pædagogiske arbejde i naturen kan være med til at understøtte at børnene knyttes til naturen og på længere sigt vil forholde sig til hvordan de selv gerne vil bruge naturen (Ejbye- Ernst et al., 2019, s. 48).

Naturdannelse er en fortløbende og længerevarende proces, som børnene aktivt er en del af (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 25). For at der er tale om en naturdannende proces, skal noget aktivere eller stimulerer sansning, tænkning, refleksion m.fl. hos børn. Man kan derfor ikke bare “fylde” naturdannelse på børnene, da børnene selv skal tilegne sig og gøre sig erfaringer med naturen (Ibid).

Når man opholder sig i naturen, og laver aktiviteter i og med naturen, styrker man sin naturdannelse. Børnenes naturdannelse styrkes ved, at de indgår i forskellige relationer til og med naturen. Disse relationer kan kategoriseres i 5 elementer. Nemlig den materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og til sidst det filosofiske (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 8).



2. b Vidensindsamling – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Iagttagelser:

• Vi vil ved forebesøget lave iagttagelser af hvordan børnene bruger uderummet (legeplads, bålhytte mm.) i børnehaven.
• Vi vil også lave en iagttagelse af børnene til forbesøget, for at finde ud af hvilke børn/børnegruppe vi skal have med i projektet.
• Vores iagttagelser og observationer vil vi bruge, til altid at kunne justere vores aktioner/aktiviteter og for at se om vores mål bliver opfyldt.

Kvalitativ dataindsamling:

• Derudover vil vi gøre brug af kvalitativ dataindsamling, idet vi vil lave børneinterviews. Gennem børneinterviews vil vi få et indblik i børnenes perspektiver på hvad de har fået ud af projektet, men også deres mening på hvordan de synes det er at være i naturen.
• Igennem projektet vil vi også dokumentere via billeder og video/lyd, med tilladelse fra forældre/institutionen.

Litteratur:
Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, BEK nr 968 af 28/06/2018

Børne-og undervisningsministeriet (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Børne- og undervisningsministeriet .
https://emu.dk/sites/default/files/2021-03/7044%20SPL%20Den_styrkede_paedagogiske_laereplan_21_WEB%20FINAL-a.pdf

Degn, A-M. & Kryger, I. (2019). Børnenes naturkanon - 12 oplevelser alle børn skal have. Friluftsrådet. https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/Friluftsra%CC%8Adet_B%C3%B8rnenes_Naturkanon.pdf

Dewey, J. (2005). Demokrati og uddannelse. Forlagt Kim.

Ejbye- Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Læring i naturen. I: Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (26-52). Hans Reitzels Forlag.

Ejbye-Ernst, N. (2019). Læreplanstemaet natur, udeliv og Science. I: Natur, udeliv og Science- et nyt læreplanstema (s.26- 29). Hans Reitzels Forlag.

Ejbye- Ernst, N., Moss, B. Stokholm, D., Lassen B., Præstholm, S. & Frøkjær. (2019). Forsknings betydning om stedet for børnehavebørn. I: Betydning af dagtilbudsarbejde med børn i naturen (s. 47-50). Nordea Fonden & VIA University College. https://www.videnomfriluftsliv.dk/sites/default/files/pdf/Pdf-filer/forskningsoversigt.pdf

Elfström, I., Wehner - Godée,C., Sterner L. & Nilsson, B. (2012). Børn og naturvidenskab. Akademisk Forlag.

Hartmeyer, R & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse. Naturen i barnet, barnet i naturen. Friluftsrådet. https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/B%C3%B8rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf

Wohlgemuth, O. (2004). Bål. I: Håndbog i naturpædagogik (s. 90 - 91). Forlaget Politisk Revy.

Nielsen, K & Tanggaard, L. (2018). Centrale læringsteorier i det moderne samfund. I: K. B. Braad (red.), Børns liv og læring i skole og dagtilbud (60-61). Samfundslitteratur.