Opgave C:
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning (udefestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). Inddrag pædagogisk-didaktiske litteratur - brug grundbogen.
SMTTE- model: (Clausen & Hygum, 2015, s. 567-570).
Sammenhæng: I naturen, har børnene mulighed for at kunne eksperimentere og udforske naturen og dens fænomener.
Børnene skal ud fra dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan §11 stk 1 og 2 tilegne sig viden om (...) at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, og at (...) give børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling (§11, stk.1, dagtilbudsloven)
Dertil kan dyreholdet også være med til at understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed (§11, stk.2, dagtilbudsloven).
Mål: Målet med dette forløb, er at børnene får et større kendskab til de vandrende pinde. Både i form af hvordan de ser ud, men også hvad de spiser, hvor de lever henne og pasningen af de vandrende pinde.
Vi har valgt at målgruppen skal være førskolebørn (5 - 6 år).
Tegn: Vi kan se tegn på vi har nået vores mål når børnene er begyndt at snakke og fortæller om de vandrende pinde, både med hinanden men også til deres forældre og interesserer sig for dem, ved at de kigger på dem og vil være med til at at give dem mad og vand.
Tiltag: Vi vil i arbejdet med aktiviteterne gøre brug af de naturvidenskabelig kompetencer og udvælge nogle af dem i forløbet (Østergaard, 2015, s.183):
Observere
Undersøge
Kommunikere
Stille spørgsmål
Designe/planlægge
Konstruere
Drage konklusioner
Evaluering: Vi vil løbende evaluerer og justerer på vores aktiviteter. Derudover vil de forskellige pædagogiske aktiviteter blive dokumenteret og lagt op på vores blog.
Plan over pædagogisk forløb med de vandrende pinde:
Starte forløbet ud med at snakke med børnene om hvordan en vandrende pind ser ud, hvor den kommer fra, hvad den spiser og hvor den lever.
Derefter kan børnene hjælpe med at indrette et terrarie til de vandrende pinde, da de nu har lidt mere viden om dem og derfor ved mere om hvad der skal være i terrariet.
Enten vil de vandrende pinde blive hentet af en voksen og en børnegruppe og ellers vil de blive afleveret i institutionen.
Når de har modtaget de vandrende pinde, vil vi kigge nærmere på dem og undersøge dem med dåselupper. På den måde kan børnene koble den viden, de har fået på de vandrende pinde med praksis.
Når vi har turdage, skal vi bl.a. ud for at finde mad til de vandrende pinde. Da der i skoven tit findes brombærplanter og nogle gange efeu samt nye grene.
Børnene vil også være med til at fodre dyrene og holde øje med dem hver dag. De vil også få lov til at være med, når terrariet skal gøres rent, alt efter behovet.
Derudover så vil vi lave nogle pædagogiske aktiviteter med børnene. Vi vil bl.a. lave en aktivitet med børnene, hvor de skal lave deres egen vandrende pind. Vi vil finde forskellige materialer, som børnene kan benytte sig af og på den måde skabe deres helt egen. På den måde får børnene også en selv- og medbestemmelse i det der sker, så alt ikke er lagt ud på forhånd.
Der vil også være en aktivitet hvor børnene kan lave vandrende pinde i trylledej.
Da de vandrende pinde er gode til at camouflere sig, vil vi også lave en aktivitet, hvor vi inddrager camouflage. Her vil vi lave en lille bane i naturen, hvor vi gemmer nogle ting som kan camouflere sig, og nogle som ikke kan. Derefter får børnene en bingoplade hvorpå tingene er, og så skal de prøve at finde dem. Børnene vil enten få en bingoplade hver især eller gå to og to sammen.
Til sidst, når forløbet er slut, kan de børn der har lyst og som har fået lov af deres forældre, få nogle af de vandrende pinde med hjem. Så kan de få dem som `kæledyr´ derhjemme. På den måde bliver de vandrende pinde, afsat på en god måde.
11. Afprøv og dokumenter jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Dokumentationen af de pædagogiske aktiviteter vil blive lagt ind, efter vi har afprøvet en aktivitet med børnene på Fjordskolen.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.).
Som pædagogens rolle vil vi have ansvaret for at de vandrende pinde har det godt, der ved, vi får børnene til at hjælpe med at finde nye blade, give dem vand og passe godt på dem.
I vores arbejde som pædagoger kan vi være med til at understøtte børns erfaringsdannelse ved at vi tilbyder dem en variation af natur gennem dialog, leg og kreativitet. Hvor børnene derigennem vil have mulighed for at kunne reflekterer over deres naturoplevelser samt at relatere dem til andre oplevelser og erfaringsområder (Edlev, 2015, s.41).
Dertil kan man som pædagog i sit arbejde med børnene have fokus på de tre læringsmiljøer “ voksenskabt læringsrum, voksenstøttet læringsrum og læringsrum, også kaldet for “ gå foran barnet, gå bagved barnet og ved siden af barnet” (Edlev, 2015, s.68).
Ved at gå foran, går vi ind og sætter rammerne og aktiviteten for at børnene når et pædagogisk mål. Derudover skal vi også være rollemodeller overfor børnene, turde holde en vandrende pinde, sætte sig ned og tegne osv (Ibid).
Ved at gå ved siden af barnet, vil pædagogen bl.a. kunne støtte og guide børnene i hvordan man kan lave en vandrende pinde. Dermed også kunne træde til, hvis barnet har brug for hjælp til noget (Ibid).
Ved at gå bagved barnet, holder pædagogen sig i baggrunden og barnet vil her have mulighed for selv at vælge aktivitet, kunne fordybe sig og tage ejerskab over dette. Pædagogens rolle vil her primært være at være støttende og opmuntrende alt efter barnets behov (Ibid).
Litteratur:
Bekendtgørelse om de pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, BEK nr.968 af 28/06/2018
Clausen, J. B. og Hygum, E. (2015). Didaktik og planlægning af pædagogisk arbejde. I: T. D. Gravesen (red.) Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed (s. 567-570 af 688). Systime.
Edlev, L.T. (2015). Natur og miljø i pædagogisk arbejde (3.udg.). (S. 8 -112, Kap. 1- 4)
Østergaard, L.D. (2015). Naturvidenskabelige kompetencer. I: N. Ejbye- Ernst & D. Stokholm (Red) Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 182- 212). Hans Reitzels Forlag.
Kommentarer
Send en kommentar