Opgave D:
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
Vi formidler udviklingen af vores dyrehold ved at, vi sammen med børnene observerer og undersøger de vandrende pinde og måler dem en gang ugentligt. Derudover vil vi fremme børnenes naturforståelse, og opbygge empati ved at vi igennem forløbet observerer de vandrende pinde sammen med børnene. Vi vil løbende være opmærksom på hvordan, børnene benytter den kataloge viden som de har erfaret. ud fra de fokusord som de er blevet præsenteret for løbende i forløbet (Fokusord: Vandrende pind, efeu, terrarie, pind, brombærblade, camouflage, sand, vand, skifte ham).
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
I forløbet vil vi gennem forskellige aktiviteter stilladserer børnenes læreprocesser gennem piktogrammer, hvor de vil kunne danne sig et overblik over hvad der skal ske og hvordan aktiviteten vil forløbe. Derudover vil børnene også blive præsenteret for iagttagelsesark, hvor de i fællesskab med pædagogen kan skrive ned hvad de ser, måle om den vandrende pind er vokset osv. Der vil også blive lavet et vendespil sammen med børnene, hvor de vil have mulighed for at bestemme hvilke billedesæt der skal med i spillet. Eksempelvis vil nogle børn kunne huske nogle af de elementer, som der står i terrariet hos de vandrende pinde. På den måde vil vi gennem åbne spørgsmål gøre, så børnene får en selv- og medbestemmelse i forløbet.
Med udgangspunkt i Dagtilbudsloven §7 skal vi, som pædagoger være med til at (...) fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer (Formål for dagtilbud, §7, stk.4). Dertil skal børnene med henblik på §7, Stk. 4. også opleve at have medbestemmelse, medansvar (...) i det planlagte forløb (Formål for dagtilbud, §7, stk.4).
Gennem hele forløbet lægges der vægt på at børnene at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, og at (...) give børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling (Bekendtgørelsen om seks læreplanstemaer, §11, stk.1).
Opgave E:
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Da vi startede på dyreholdet, havde vi ikke rigtig nogen viden omkring vandrende pinde. Men igennem dyreholdet har vi fået en del viden ift. det kognitive element, da vi har lært en masse om de vandrende pinde. Både ift hvad de spiser, hvor de kommer fra, hvordan de ser ud og hvordan deres terrarie skal laves, for at de har det bedst muligt (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 37).
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Vores dyrehold giver anledning til at arbejde med det filosofiske element i naturdannelsen (Hartmeyer & Præstholm, 2021, s. 41). Da vi jo har fundet ud af at en vandrende pinds ben godt kan vokse ud igen, hvis den mister det. Så kan man dykke ned i, om det er etisk korrekt, at prøve at knække den vandrende pinds krop eller ben, for at prøve at se hvad der sker.
Derudover giver det også anledning til at arbejde pædagogisk med, om det er etisk korrekt at lukke de vandrende pinde inde i et terrarie. Da de jo ikke er vant til at leve i et kunstigt miljø.
Dertil kan man også kigge på om det er etisk korrekt at fjerne æggene som de vandrende pinde ligger. Fordi at man jo faktisk slår kommende dyreliv ihjel.
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har?
Naturforståelse
Naturdannelsens fem elementer
Almen dannelse : Pasning og pleje af vandrende pinde, empati, ansvar, omsorg
(Ejbye - Ernst & Stokholm, 2015, s.71)
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Vores dyrehold har gjort at nogle af os har udfordret os selv en del, ift at skulle røre og holde de vandrende pinde. Men det har været en rigtig god oplevelse, at udfordre sig selv, og vi har fået udvidet vores zone for nærmeste udvikling (Andersen, 2004). Dette har vi gjort, da vi selv har skulle passe de vandrende pinde, få viden om dem og lære dem at kende.
Det har også været en god oplevelse, fordi vi gennem vores dyrehold, har fundet ud af at det kunne være et spændende dyrehold at have ude i praksis. Netop fordi at det ikke er et dyr der er så svært at passe og på den måde kan alle målgrupper være med.
Litteratur:
Andersen, Flemming. (2004). Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ. I: Ritchie, T. (red.) Relationer i teori og praksis. Perspektiver på pædagogisk tænkning, (s. 30-48 af 237). 1. udg. Billes & Baltzer.
Bekendtgørelse om de pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, BEK nr.968 af 28/06/2018.
Bekendtgørelse af formål for dagtilbud, LBK nr. 1912 af 06/10/2021
Ejbye- Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Naturfaglig dannelse. I:Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis (s. 71-73). Hans Reitzels Forlag.
Hartmeyer, R. & Præstholm, S. (2021). Børns naturdannelse. Naturen i barnet, barnet i naturen. Friluftsrådet. https://friluftsraadet.dk/sites/friluftsraadet.dk/files/media/document/B%C3%B8rns_Naturdannelse_final_rapport__web_2021.pdf
Hej med jer, rigtig gode overvejelser i får gjort jer omkring jeres dyrehold, i får koblet fint til centrale faglige begreber og den lovgivning i arbejder indenfor. I kan overveje også at inddrage refleksioner over hvordan natursynet ville kunne udvikles gennem jeres dyrehold med udgangspunkt i det antropocentriske, det zoocentriske og det økocentriske natursyn, se f.eks Edlev(2015)
SvarSlet