Hej fra naturtosserne.
Vi har idag den 4. januar, været ved Felsted skov for at fiske. Vi startede med at mødes på skolen, hvor vi fik lært forskellige begreber ift fiskeriet, hvilke fisk vi kunne fange, og hvilke knuder man skulle binde. Det som vi gik efter at fange var havørreder, dog kan de godt være ekstra svære at fange i denne periode, da mange havørreder er oppe i åen for at gyde nu her, og derfor er det kun “overspringere” og “grønlændere” der er ude i havet. Når man skal ud at fiske er det vigtigt, at man inden man tager afsted, kigger på om der er nogle fredningsbælter i det område hvor man skal fiske. Derudover er det også vigtigt at vide hvornår man må tage fiskene med hjem, og om nogle fisk er fredet i den periode man er der. I perioden 16 november - 15 januar er havørreden fredet, når den er i gydedragt. Men hvis du fanger en havørred som er blank, og med løse skæld, må du godt tage den i fredningsperioden. Den skal dog bare være over 40 cm, som er mindstemålet. Når ørred når en længde på 20-25 cm. i ferskvand bliver de sølvblanke og vil søge mod havet. Denne proces kaldes for smoltificering, og som medføre at de får en evne til at leve i både fersk- og saltvand. I dette stadie kaldes de i daglig tale for smolt. Når de når ud i ferskvand kaldes de for “grønlændere”.
Derudover så øvede vi os også i at lave `Uniknuden´ og `Dobbelt uniknude´, da man gør meget brug af disse når man skal rigge sin stang. Da vi havde fået viden omkring dette, kørte vi ud mod vandet for selv at skulle prøve at fiske.
To i vores studiegruppe havde prøvet at fiske før, og de to andre havde ikke. Vi havde taget to stænger med i alt til vores studiegruppe. Derfor delte vi os op, så Laura og Rikke havde en stang sammen, og Malene og Louise delte en stang. På hvert hold, var der en der havde prøvet at fiske før.
Men da Malene og Louise skulle have deres stang ud af stangposen, sad krogen fast deri, så imens de bøvlede lidt med at få den ud, så gik Laura og Rikke igang med at fiske. Rikke havde ikke prøvet det før, så Laura forklarede hende i små steps hvordan hun skulle gøre, og visuelt viste hun det. Da Rikke havde lært det blev hun ellevild og kunne ikke stoppe med at fiske igen. Lidt senere, gav Louise og Malene op med at få krogen ud af stangposen, og kom derfor hen til os, for at gøre os med selskab.
Imens nogle af os fiskede, gik de andre rundt på stranden for at finde fine og specielle sten, men også for at udforske de ting man kunne finde der. Vi fandt også rigtig meget ler :).
Vi fandt blæksprutte fossiler og sten med masser af huller i. Vi fandt derefter ud af at hullerne var fra små orme som udgav noget syre, som ætser så der kommer små huller.
Efter nogle timer ved vandet, kunne vi godt mærke at det begyndte at blive ret koldt, især for fødderne og vi var ved at miste modet lidt, fordi vi slet ikke havde fået nogle hug. Det eneste vi fik på krogen, var en strandsnegl, som Rikke var så heldig at fange :).
Det var en rigtig lærerig, men meget kold dag.
Natur hilsner
- Naturtosserne :)
Litteratur: https://kms.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=5bd97e15c7d548b99640e28662e58a22
http://mikandersen.dk/index.php/fiskeglad-lystfiskeri/knuder-til-lystfiskeri
https://naturporten.dk/temaer/danmarks-dyr/fisk/item/havorred
Natur hilsner
- Naturtosserne :)
Kommentarer
Send en kommentar